Guide: Sådan imponerer du med et flot Sankt Hans bål

Tørre kviste og lidt avispapir er grundstammen i et godt bål. Læs de gode råd om bål og sikkerhed her.

Onsdag aften mødes danskere rundt om sankthansbålet og synger enten Midsommervisen af Drachmann eller Shubiduas Midsommersangen. 23. juni er ikke årets længste dag – det er den 21. juni – men i stedet er dagen opkaldt efter Johannes Døberen, hvis fordanskede helgennavn er Sankt Hans.

I centrum for en rigtig Sankt Hans aften er selvfølgelig bålet, som findes i alle størrelser og afskygning i haver, på stranden eller i parker.

Men hvordan er det lige man laver et flot bål eller i det hele taget får gang i et bål? Her er en guide til et flot bål i haven eller på stranden.

1.   Find nogle små tørre kviste og spåner – gerne nåletræ.

2.   Placer lidt avispapir i midten af bålpladsen.

3.   Placer de tørre kviste og spåner rundt omkring avispapiret, så de danner en pyramide.

4.   Sæt ild til.

5.   Når flammerne får fat, lægger I mere brænde på.

6.   Fortsæt indtil bålet har den ønskede størrelse.

7.   Vælt pyramiden med et stykke brænde.

Her skal du passe på

Der er selvfølgelig også vigtige ting du skal passe på, så du ikke får sat ild til andet omkring bålet.

  •  Brug aldrig brandfarlige væsker, når du tænder bålet
  • Hold øje med bålet og forlad det først, når ild og gløder er helt slukket – hæld gerne vand på
  • Sørg for at have rigeligt med vand i nærheden
  • Vær særligt opmærksom på børn og dyr i nærheden af bålet
  • Lad være med at tænde bålet, hvis det blæser kraftigt
  • Vær omhyggelig, når du opbygger dit bål. Det kan være farligt, hvis bunken vælter, mens den brænder.
  • Brug kun rent træ. Anvend aldrig trykimprægneret træ, malet træ eller andet affald.
  • Sikr dig, at der ikke er dyr, der har taget ophold i dit bål. Det er derfor en god ide at flytte bunken på dagen.
    Afbrænding sk

Her er Naturstyrelsens video om hvordan du laver et flot og sikkert bål.

Først publiceret: 21. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 9:37

Combell - staging