Avissælger i opgang: Stjal han 69-årig kvindes pung?

Kvinde mistede sin pung med indhold, da ung mand ville sælge aviser i en beboelses-opgang.

Selv i sin egen opgang skal man passe på, når man har værdier på sig.

Det må en 69-årig kvinde fra Virum sande.

Hun stod om eftermiddagen i sin opgang i en beboelse på Grønnevej, da en fremmed mand var kommet ind i opgangen med en stak gratisaviser over armen.

Han havde gået meget tæt på kvinden og spurgt, om hun ville købe en avis, hvilket hun havde afvist, hvorefter han havde forladt opgangen.

Efterfølgende opdagede kvinden, at hun manglede sin pung med indhold, og hun mistænkte, at han havde stjålet den.

Politiet har følgende signalement af ”avissælgeren”: Mand, mellemøstlig af udseende, 15-18 år gammel, 170-175 cm høj, spinkel af bygning, brun i huden. Med mellemlangt mørkebrunt/sort hår. Havde en blandet øjenfarve, grøn/blå/brun. Talte dansk.

 

Først publiceret: 5. juli 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 9:43

Combell - staging