Vind Holm & Bolthers nye roste krimi: Lovløs

"Lovløs" er en aktuel kriminalroman om hævn og selvtægt, og forfatterparret Holm & Bolther tråde til Danmarks tilbage til Danmarks mørke fortid under 2. Verdenskrig.

En topchef i Københavns Politi bliver offer for et voldsomt attentat, og et drabsmysterium fra fortiden lander på politihistoriker Maria Justs bord.

Makkerparret Holm & Bolthers nye kriminalroman ”Lovløs” er igen en krimi om hævn og selvtægt, kærlighed og mod til at vælge sin egen vej, når verden omkring én skælver.

Handling

I et øde område i Vestjylland finder arbejdsmænd skelettet af en helt ung kvinde. Den døde viser sig at være likvideret ved et nakkeskud, men ingen ved, hvem kvinden er. Det overbebyrdede lokale politi sender sagen videre til Politimuseet, hvor Maria Just påtager sig at løse gåden.

“Lovløs” er Line Holm og Stine Bolthers anden fælles kriminalroman.

I København ulmer uroen. Forud for vigtige politiske forhandlinger om politiets fremtid bliver drabschefen påkørt af en flugtbilist, og det ligner et bevidst attentat.

Hundredvis af politifolk forlader styrken i frustration over deres arbejdsvilkår, og Mikael Dirk presses til at indtage chefrollen og lede efterforskningen af attentatet sammen med sin makker, Frederik Dahlin. Frederik kæmper stadig med psykiske mén efter en aktion, hvor han skød en mand.

Mens en kvælende varme lægger sig over landet, kastes Danmark ud i en tilstand af lovløshed og frygt. Snart hviler ikke bare efterforskningen, men nationens sikkerhed på Mikaels skuldre. Da endnu et attentat ryster politikorpset, får Mikael uventet hjælp til opklaringen af Maria, og de bevæger sig tværs gennem landet for at konfrontere fortidens og nutidens mørkemænd i en krimi, der trækker originale tråde til en lovløs periode i Danmark under 2. Verdenskrig, hvor dansk politi var sat ud af spillet.

Forfatterne

Stine Bolther er journalist, forfatter og radio/tv-vært og har i 20 år arbejdet som rets- og kriminalreporter. Hun har tidligere skrevet 10 bøger, bl.a. true crime-bestsellerne om de tidligere drabschefer Ove Dahl, Kurt Kragh, Bent Isager-Nielsen, Jens Møller Jensen og Ove Pedersen.

Line Holm er uddannet journalist og bachelor i idéhistorie og har siden 2004 været ansat på Berlingske, hvor hun arbejder med fortællende og undersøgende journalistik. Hun er forfatter til to journalistiske bøger, er modtager af Kr. Dahls Mindelegat og har to år i træk været nomineret til Cavlingprisen.

Her er en lille video, hvor Holm og Bolther selv præsenterer deres nye baby… undskyld bog!

Vind her

”Lovløs” udkommer på Politikens Forlag onsdag 2. februar 2022.

Politikens Forlag har sammen med Faglig Senior udloddet tre eksemplarer af ”Lovløs”, som du kan vinde ved at udfylde kuponen herunder.

Vinderne bliver udtrukket tirsdag 8. februar 2022.

Vindere er Poul Erik Brønd Sørensen, Aalborg, Linda Boe Lange, Hundested og Bent Albæk Jensen, Videbæk.

Rabat: 20%

Du kan også købe den indbundne udgave af ”Lovløs” med hele 20% rabat på online-boghandleren Saxo.com på linket her: Få Lovløs af Line Holm som Indbundet bog på dansk (saxo.com).

Tilbuddet gælder frem til 15. februar 2022, og du skal bruge koden: FAGLIGSENIORER20

Du skal være opmærksom på, at du ikke kan benyttet rabatkoden, hvis du i forvejen får en Saxo Premium-fordelspris, og rabatkoden giver ikke automatisk fri fragt.

Endelig er det også muligt at købe Holm & Bolthers første fælles og anmelderroste krimi ”For barnets bedste” på Saxo.com til almindelig nedsat pris 130 kroner. Linket er her: For Barnets Bedste

God fornøjelse!

 

Først publiceret: 1. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret 8. februar 2022 kl. 13:04

Se, hvad vi ellers skriver om:

Combell - staging