Se hvad DR sendte, da du blev født

Hvad sendte DR, lige da du blev født, eller hvad bød DR egentlig på i 1930’erne? Se DR's nye offentlige samling af de gamle radio- og tv-programoversigter

Du kan søge i programoversigter tilbage til 1925

Hvordan så en nytårsaften ud på DR’s dengang ene tv-kanal, da kalenderen skiftede fra 1985 til 1986, eller hvad havde DR2 på programmet på sin første sendedag i 1996?

Det kan du nu finde ud af ved at søge i DR’s gamle programoversigter HER. 

Samtlige DR’s gamle programoversigter er netop blevet digitaliserede, så alle kan søge i dem og danne sig et overblik over, hvad DR har sendt hvornår i sin efterhånden 97-årige levetid.

Hidtil har alene DR’s programoversigter for årene 1925 til 1983 været tilgængelige digitalt. Men med opdateringen er programoversigterne fra 1984 til 2022 også blevet mulige at søge i.

Sådan så noget af programoversigten på DR1 ud 13. april 1990, da jeg blev født.

Det betyder, at det ikke kun er muligt at søge efter, hvad der blev vist på tv-skærmen den dag, min mormor blev født, men også på min egen fødselsdag 13. april 1990.

Udviklingen er iøjnefaldende, fordi mens der på min mormors fødselsdag 23. april 1925 kun blev sendt en tjekkisk koncert på Danmarks Radio, var der til gengæld en masse tv-programmer på skærmen, den dag jeg blev født.

Her var skærmfladen nemlig fyldt med forskellige film og andet underholdning i løbet af dagen.

Sådan så programoversigten på DR1 ud 23. april 1925, da min mormor blev født.

Kilde: Danmarks Radio

Læs mere om tv-programmer, underholdning og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 11. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret 16. maj 2022 kl. 10:34

Se, hvad vi ellers skriver om:

Combell - staging