Tid til lækker hyldeblomstsaft
Nem opskrift på forfriskende hyldeblomstsaft og hyldeblomstlikør, som du kan byde dine gæster eller bruge som værtindegave.
Det er oplagt at lave saft af de nyplukkede hyldeblomster. Det er nemt og hurtigt at lave og giver en både sommerlig og forfriskende drik.
Saft og likør
Hyldeblomstskærmene befries for de største stykker af stængler og lægges i en skål, et fad eller en gryde.
Citronskiverne fordeles over. Sukker og vand koges sammen, og syren tilsættes.
Blandingen hældes over skærme og citroner, og det hele trækker 3 døgn i køleskab.
Saften sies og hældes på flasker. Har du lavet rigtig meget, kan saften med fordel fryses til et senere tidspunkt. HUSK at væske udvider sig ved frysning.
Ingredienser
40 hyldeblomstskærme
800-1000 g sukker (kan være lyst rørsukker eller hvidt sukker)
4 usprøjtede citroner i skiver
40 g citron- eller vinsyre
1 liter vand
Hyldeblomstlikør
Når du har siet saften fra, står du tilbage med en blanding af hyldeblomster og sukker, som er blevet helt sirupsagtig.
Hæld nu resterne af skærme og citroner over i en ren skål og tilsæt en flaske vodka.
Sæt skålen på køl og lad den trække i 5 døgn. Vodkaen skal dække skærmene helt.
Si endnu en gang drikken – og server vodkaen med eksempelvis cava og danskvand, eller blot som likør.
Læs mere om sundhed, sygdom og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Først publiceret: 18. juni 2022
Artiklen er sidst opdateret 17. juni 2022 kl. 14:08