Flere seniorer er aktive: Se den mest populære aktivitet

Flere danskere dyrker idræt eller motion, både i forhold til sidste år og tiden før corona. I den voksne målgruppe er det de 60-75-årige, der er de mest aktive.

I den voksne målgruppe er det de 60-75-årige, der er de mest aktive. Foto: Bo Nymann/Bevæg dig for livet

Sørger du for at få sved på panden?

Er svaret ja, fordi idræt og motion er en fast del af din hverdag, tilhører du en større gruppe voksne danskere, der lever et aktivt liv.

Det viser den seneste idræts- og motionsvaneundersøgelse med knap 29.000 deltagere, der netop er offentliggjort. Her svarer hele 71 procent, at de normalt dyrker idræt og motion.

Tallet var 59 procent i 2021. Altså er der ifølge undersøgelsen tale om en fremgang på 12 procentpoint.

Det er de 60-75-årige, der er de mest aktive. 77 procent angiver, at de normalt dyrker idræt og motion.

Især vandreture er en populær aktivitet. 66 procent angiver, at de inden for de seneste 12 måneder regelmæssigt har gået vandreture.

Kun hver tredje lever op til anbefalingerne

Selvom flere voksne er aktive, så er der stadig langt vej igen med at øge intensiteten, så pulsen kommer højere op, når voksne dyrker idræt og motion.

Undersøgelsen viser nemlig, at blot 36 procent af respondenterne lever op til Sundhedsstyrelsen anbefalinger om, at voksne skal have minimum 20 minutters aktivitet med høj intensitet to gange om ugen.

Høj intensitet er fysisk aktivitet, hvor man føler sig forpustet og har svært ved at føre en samtale.

Kilde: Danmarks Idrætsforbund

Læs mere om sundhed, sygdom og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 27. september 2022
Artiklen er sidst opdateret 27. september 2022 kl. 10:19

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
Combell - staging