Sådan streamer du gratis fra DR
DRTV giver dig ubegrænset adgang til alt TV produceret af DR, en lang række indhold fra udlandet og deres live-kanaler.
Her kan du se DRTV
- Vil du se DRTV via en browser, skal du gå ind på www.dr.dk/tv.
- Hvis du har et smart-tv, der giver mulighed for at downloade apps, kan du på udvalgte fabrikater hente DRTV som app. DRTV er også tilgængelig som selvstændig app hos mange TV fabrikanter, samt på TV/TV-bokse, der understøtter Android TV/Google TV eller Apple TV (Apple TV-bokse generation 4 og derover).
- Du kan hente DRTV som app til din smartphone eller tablet i den appstore, der er på din enhed. Klik her.
Hvad kan du se på DRTV?
Der ligger et stort udvalg af de programmer, serier og film, som er blevet produceret af Danmarks Radio. Både nyt og gammelt, og alt er enten på dansk eller har danske undertekster.
Serier som fx Matador, Vilde Vidunderlige Danmark, Historien om Danmark og Hammerslag ligger alle tilgængelige. Det er også muligt at se live-TV (streame flow-tv) fra alle DR’s kanaler på DRTV.
Fordele ved at have en konto
Det er ikke nødvendigt at have en konto på dr.dk for bare at se programmerne på siden, men der er visse fordele ved at oprette en:
- DRTV og DR Radio gemmer dine favoritter.
- DRTV og DRs radio-app husker, hvor langt du er kommet i en afspilning.
- Adgang til at stemme og deltage via DR Event apps som fx Versus og Alle mod 1.
Find det, du gerne vil se
Du kan søge efter det, som du gerne vil se, øverst på siden – se venligst pilen.
Som man også kan se på billedet, har DR sorteret deres indhold i forskellige kategorier på forsiden: Forside – Live – Kategorier – Børn – Ultra – Tv-Guide.
Forskellige kategorier
Hvis du vælger at klikke på fanen “Kategorier” i øverste venstre hjørne, kommer du ind på en side, hvor du kan vælge mellem mange forskelle kategorier:
Først publiceret: 11. January 2023
Artiklen er sidst opdateret 11. January 2023 kl. 12:20