Grønlandsk familie har fået stjålet aske tilbage

Sikkerninnguaq Heilmann meddeler, at hun har fået sin mors aske tilbage igen - men ikke urnen.

Familien har heldigvis fået urnen med morens aske tilbage efter den forsvandt under et biltyveri.

En grønlandsk familie endte i en desperat situation efter et bilindbrud natten til onsdag.

På Facebook skrev Sikkerninnguaq Heilmann, at urnen med hendes mors aske var væk efter indbruddet, der skete på Vodroffsvej på Frederiksberg.

Det var vigtigt at få urnen tilbage hurtigst muligt, da Sikkerninnguaq Heilmann og hendes familie skal rejse til Grønland torsdag, hvor morens aske skal begraves i Nuuk.

I opslaget på Facebook opfordrede Heilmann derfor til at aflevere urnen tilbage, hvis man har set den eller kender til den.

Urnen er fortsat væk

I dag skriver presse-fotos.dk, at asken fra den forsvundne urne fra Frederiksberg er blevet fundet. Men urnen, som asken har ligget i, er stadig ikke vendt tilbage.

“De har hældt asken ud, men urnen har de taget med sig. Vi har fundet asken på en græsplæne i nærheden,” fortæller Jensigne H Madsen til mediet.

Selvom der ikke er nogen urne, er det vigtigst, at asken er tilbage, tilføjer Jensigne.

Nu kan asken komme til Grønland i dag, selvom det bliver uden den indgraverede urne.

Først publiceret: 12. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret 12. januar 2023 kl. 9:46

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
Combell - staging