Billig ferie i Danmark: Populært rejsepas vender tilbage

Igen i år kan du rejse i Danmark med tog og bus med det populære rejsepas. Salget starter 1. juni.

Billetten gælder i 8 sammenhængende dage og giver adgang til al offentlig transport i Danmark.

En af coronatidens populære tiltag vender tilbage. Igen i år bliver det muligt at rejse med det populære Rejsepas. Salget starter 1. juni.

”Det er et godt tilbud, der de seneste år har været populært blandt rejselystne i den kollektive trafik, der vil ud for at opleve ferielandskabet i Danmark. Rejsepasset bliver stort set ligesom de sidste tre år. Dog er rejseperioden delt op i to perioder i år, da der kommer en uge midt i ferieperioden med store sporarbejder, hvor det ikke er muligt at rejse med Rejsepasset,” siger kundechef i DSB, Charlotte Kjærulff.

Billet gælder i 8 dage

Der er sat 75.000 rejsepas til salg.

Prisen for Rejsepas er 399 kr. for voksne og 199 kr. for børn. Rejser du som “voksen”, kan du tage to børn under 12 år gratis med. Et barn må tage ét barn under 12 år gratis med.

Billetten gælder i 8 sammenhængende dage og giver adgang til al offentlig transport i Danmark; DSB- og Arriva-tog, bus, metro, lokaltog og letbane.

Rejsepas gælder i perioden lørdag 24. juni – fredag 21. juli og mandag 31. juli – søndag 20. august

Sidste salgsdato er 13. august 2023.

Læs mere på DSB’s hjemmeside HER.

Først publiceret: 24. maj 2023
Artiklen er sidst opdateret 24. maj 2023 kl. 13:19

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
Combell - staging