Tag testen: Er du afhængig af træning?

Er du bekymret for om du er afhængig af træning? Et nyt studie viser, at hvis du kan genkende visse adfærdsmønstre, kan dit forhold til træning være problematisk.

Med et relativt simpelt spørgeskema kan du finde ud af, om du er træningsafhængig.

Kan du nikke genkendende til nedenstående udsagn, viser et nyt studie, at dit forhold til træning kan være problematisk.

– Øger du hele tiden din træning?
– Bruger du træning til at regulere dit humør?
– Føler du skyld, hvis din træning ikke går som planlagt?
– Træner du trods sygdom og skader?

Hvis du kan svare ja til blot nogle af de spørgsmål, kan du tage testen længere nede i artiklen for at finde ud af, om du har symptomer på træningsafhængighed.

Sund træningsbalance

Træningsafhængighed forekommer typisk hos 3-10% af personer inden for forskellige idrætsgrene.

Forskning viser, at træningsafhængighed øger risikoen for skader, mistrivsel og et ensidigt liv, hvor ens identitet og selvværd er knyttet til krop og træning.

Vejen ud af afhængigheden indebærer at skabe en sund træningsbalance, der inkluderer træningsfrie dage, tid til venner, familie, hobbyer og andre værdier udover en veltrænet krop.

Testen: Er du træningsafhængig?

Du kan tage testen længere nede i artiklen ved at sætte ét kryds for hvert udsagn og lægge tallene sammen for de 8 udsagn. Hvis din samlede score er 34 eller højere, er der risiko for, at du er afhængig af træning.

Bemærk: Testen er kun vejledende, da træningsafhængighed ikke er en diagnose. Hvis din score er meget høj (34 eller højere), er det dog sandsynligt, at din tilgang til træning kan have negative konsekvenser for dit helbred.

Det kan du gøre

Hvis du har en høj score på skemaet, kan du ifølge Mia Beck Lichtenstein, professor i digital psykiatri på Syddansk Universitet, forsøge gradvist at skære ned i din træning og erstatte den med andre aktiviteter.

Vær nysgerrig på, hvad der ligger bag din træningsadfærd og søg professionel hjælp hos eksempelvis en psykolog, hvis din træning er ude af kontrol.

Ofte ligger der netop psykologiske problemer bag, og træning bliver et redskab til at dulme eller flygte fra svære følelser og relationer.

 

Først publiceret: 11. august 2023
Artiklen er sidst opdateret 11. august 2023 kl. 8:41

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
Combell - staging